Tre mand ude af AaB-test: Se fodbold direkte lørdag formiddag

Se AaB spille mod Randers FC på nordjyske.dk

Rasmus Thelander er fortsat ude med en skade, når AaB lørdag spiller testkamp på anlægget på Hornevej. Arkivfoto: Martin Damgård

Rasmus Thelander er fortsat ude med en skade, når AaB lørdag spiller testkamp på anlægget på Hornevej. Arkivfoto: Martin Damgård

FODBOLD:Lørdag er der igen fodbold direkte på nordjyske.dk, når vi viser testkampen mellem AaB og Randers FC direkte på nordjyske.dk.

For AaB er det den tredje testkamp af i alt fire, inden holdet tager hul på den nye sæson med udekampen mod Lyngby 13. september.

Træner Jacob Friis har udtaget en trup med i alt 20 spillere til kampen mod Randers FC - tre er nemlig ude af truppen. Det drejer sig fortsat om anfører Lucas Andersen, der er på vej tilbage efter en længere skadespause, forsvarsspilleren Rasmus Thelander, der fik en skade i optakten til testkampen mod Silkeborg i sidste uge, og endelig offensivspilleren Rasmus Thellufsen.

Igen får du mulighed for at se AaB’s mange nye spillere i aktion, når kampen vises med sendestart cirka klokken 12.55, hvor NORDJYSKEs sportsjournalist Søren Olsson og fodboldtræneren Henrik Larsen er klar ved mikrofonerne til at guide dig igennem kampen.

Med i truppen er både Tim Prica, der har scoret målene i AaB’s to første testkampe, Pedro Ferreira, Timothé Nkada og Vladimir Prijovic.

Det kræver abonnement at se kampen på hjemmesiden, og har du ikke et sådant, kan du læse mere på: nordjyske.dk/abonnementer.

Hvis du er i tvivl om login-oplysningerne til dit NORDJYSKE-abonnement, så kontakt vores Kundeservice på 9935 3434. Kundeservice er i lørdagens anledning ekstra bemandet indtil kampstart klokken 13.00.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden