EH Aalborg

Trods nederlag: EH Aalborg er klar til ny sæson i ligaen

Holdet kan ikke længere rykke ned fra HTH Ligaen

EH Aalborg er klar til en ny sæson i HTH Ligaen. Arkivfoto: Laura Guldhammer

EH Aalborg er klar til en ny sæson i HTH Ligaen. Arkivfoto: Laura Guldhammer

HÅNDBOLD:EH Aalborg har sikret sig endnu en sæson i landets bedste række.

Godt nok tabte holdet lørdag aften en tæt kamp til Silkeborg/Voel, da Line Berggren Larsen ikke kunne omsætte kampens sidste skud til mål, men nederlaget viste sig ikke at have nogen betydning, da Ajax København samtidig tabte klart hjemme til Skanderborg, og dermed er EH Aalborg sikre på, at de ikke kan ende sidst i gruppen.

EH Aalborg mangler stadig en enkelt kamp på udebane mod Randers - den kamp afgør, om det bliver Randers ellers Ajax København, der må tage turen ned i den næstbedste række.

Kampen mod Silkeborg/Voel var tæt hele vejen igennem, og kun to gange i anden halvleg var Skanderborg oppe med tre mål.

- Jeg er utroligt stolt af den indsats, som vi leverer, og jeg synes faktisk, at pigerne havde fortjent at vinde den her kamp. Det var en virkleig god kamp på alle parametre, lyder det fra den afgående træner Søren Fisker.

- Det har været en meget lærerig sæson, og jeg synes egentlig, at spillers udvikling taler for sig selv. Selvfølgelig mister man to meget store profiler i Laura Damgaard og Julie Jensen, men jeg håber da, at jeg afleverer et hold, som også i næste sæson er i stand til at sikre sig endnu et år i ligaen. Der er blevet forlænget med mange andre profiler, som nok skal hjælpe, siger han.

Og kampen mod Randers bliver ikke en walkover.

- Vi er meget opsatte på, at vi meget gerne vil slutte sæsonen godt af, så det er vores helt klare mål at tage til Randers for at vinde, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst