Troede, han var færdig som 23-årig: Nu løber Benjamin med verdens bedste

Den 24-årige nordjyske hurtigløber har netop indgået en ny stor sponsoraftale med det verdensomspændende firma Nike og kniber sig i armen over, at han på rekordtid har rejst sig fra asken til ilden.

Vi skal ikke længere end 12 måneder tilbage, før skader, stagnerende form og dårlig trænerkemi var tæt på at tage modet fra Benjamin.

- Alt var noget lort. Jeg var tæt på at drage den konklusion, at min krop havde svigtet mig, og at jeg havde forspildt min chance indenfor atletikken. 

- I dag kan jeg dog godt se, at det var nogle tåbelige tanker at have i en så ung alder, for jeg bør stadig have mine bedste år foran mig, erkender aalborgenseren.

Han blev i 2015 europamester for juniorer på favoritdistancen 400 meter, men det store gennembrud som senior har ladet vente på sig.

En dårlig spiral

Vendepunktet blev beslutningen om at droppe den base i Aarhus, som ellers skulle have været det faste holdepunkt, da han i sommeren 2019 kom hjem fra et mislykket collegeophold i USA. Men "smilets by" blev heller ikke lykken for hurtigløberen.

- Jeg røg ind i en dårlig spiral i Aarhus, hvor jeg nok var lidt for ivrig og tænkte, at resultaterne ville komme, hvis jeg bare trænede hårdt nok. Jeg fulgte også min træners plan til punkt og prikke, men der kom bare ikke nogen resultater ud af det.

- Det hele bundede i mine øjne i dårlig kommunikation. Jeg følte ikke, at jeg kunne snakke åbent med min træner om mine følelser, og det er bare noget, jeg har brug for.

- Jeg er nok lidt sårbar og har et behov for at kunne justere og ændre på tingene på selve dagen, og det følte jeg ikke rigtigt, at han var indforstået med. Det var lidt "my way or the highway", som jeg også oplevede i USA, forklarer Benjamin Lobo Vedel.

Vendepunkt i Sparta

Derfor skiftede han 1. oktober 2021 nok engang base. Denne gang til Sparta i København, og det skulle vise sig at blive det helt store vendepunkt.

- Man siger, at en glad løber er en god løber, og det kan jeg tale med om. Der er nogle mennesker i København, som jeg bare klikker godt sammen med - både socialt og på træningsbanen. Michael Jørgensen, som er min nye træner, er bedre til at aflæse, hvordan jeg har det. Samtidig er der kommet en anden 400 meter løber (Gustav Lundholm Nielsen, red.) på højt niveau, som jeg kan træne med dagligt.

Drømmen om VM- og OL-deltagelse begyndte i vinter igen at få nyt liv hos Benjamin Lobo Vedel, der oplevede en længe ventet fremgang i sine tider.

- Tidligere har jeg jagtet de 99 procents belastning til træning, men det er så hårfin en grænse, at man let risikerer at overskride den - og det gjorde jeg tydeligvis, siden jeg var så meget skadet.

- Nu holder jeg mig lidt mere tilbage, og det har virket for mig. Jeg kan se, at jeg bliver bedre, selvom jeg ikke altid træner helt så hårdt. Det vigtigste er, at jeg har overskud i benene, når jeg står til et stort mesterskab, forklarer Benjamin Lobo Vedel.

Han kvalificerede sig i marts til VM i atletik indendørs, og imponerede ved at blive nummer fire. Da udendørssæsonen blev skudt i gang, satte han for første gang i fem år en ny personlig rekord (45.52 sekunder), som er årsagen til, at han nu også står ved startsnoren til VM udendørs i Oregon.

- Jeg havde ikke selv regnet med, at jeg ville tage det her store spring tilbage til den internationale elite, og af samme grund havde jeg også tilmeldt mig et studie i Idræt på Københavns Universitet. Men pludselig er jeg tilbage på et niveau, hvor der er en rimelig betydningsfuld økonomi i tingene, som er værd at gå efter. Så derfor har jeg valgt at tage orlov fra studiet, fortæller aalborgenseren.

Efter nogle magre år var vejen tilbage til inderkredsen i dansk atletik dog ikke snorlige. 

- Man bliver hurtigt glemt i den her sport. Både af forbund, sponsorer og for at være ærlig også af ens holdkammerater. Jeg har kunnet mærke på omverdenen, at de ikke havde set mit comeback komme. Men nu sidder jeg på toppen og smiler igen, og det er bare den fedeste følelse, som jeg virkelig sætter pris på.

Prioriterer det sociale

Benjamin understreger dog, at han fortsat vil prioritere at have et socialt liv udenfor atletikken, og hurtigst muligt vil genoptage sine studier.

- Jeg har fundet ud af, at jeg ikke er særlig god til at være atlet på fuld tid. For hvis man lægger alle sine æg i én bakke, og det så begynder at gå skævt, så er det fandeme ikke særligt sjovt. Så har man ikke noget at falde tilbage på, og det må ikke ske, fastslår han.

Benjamin Lobo Vedel finder dog en tryghed i de mange erfaringer, han allerede har gjort i sit 24-årige liv.

- Jeg har haft en del op- og nedture, og har på den måde lært mig selv bedre at kende. Det føles allerede som om, at jeg har været ude på en livsrejse, hvor jeg har taget rigtigt mange slag på vejen. Dem kan jeg i dag bruge konstruktivt.

Ambitionerne med atletikken er dog fortsat tårnhøje, selvom han godt ved, at han næppe kommer til at tage medalje ved det foranstående VM.

- Men min personlige rekordtid (20,64 sekunder) fra DM i Aalborg på 200 meter fortæller mig, at jeg har kapaciteten til at sætte en solid personlig rekord ved VM. Gør jeg det, så kommer jeg i hvert fald i semifinalen.

- Mit største fokus er dog EM i München til august, for her ved jeg, at jeg på en god dag kan blande mig i medaljerne.

Det helt store langsigtede mål for Benjamin Lobo Vedel er dog OL i Paris i 2024.

- Der skal jeg være et af topnavnene. En af dem, der bliver holdt øje med og som er med i spillet om at tage medaljerne. Det bør være min karrieres absolutte højdepunkt.