Jammerbugt FC

Ubesejrede Jammerbugt vandt igen

Jammerbugt FC slog Brønshøj har hentet fire point i ti kampe i oprykningsspillet

Jammerbugt FC hentede endnu en sejr i oprykningsspillet. Arkivfoto: Lars Pauli

Jammerbugt FC hentede endnu en sejr i oprykningsspillet. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Jammerbugt FC er kommet stærkt tilbage efter coronapausen, og den trend fortsatte, da nordjyderne lørdag vandt 3-1 ude over Brønshøj i 2. divisions oprykningsspil.

Nikolaj Lyngø, Simon Jensen og Glenn Rask scorede målene og sørgede for, at Jammerbugt nu har hentet ti point i de første fire kampe i oprykningsspillet.

- Generelt er det altid stærkt at vinde på udebane, men vi skulle sgu lige i gang i dag. Vi startede noget sløvt ud de første 20 minutter, men så scorede vi det første af tre mål efter standardsituationer, og derefter kom vi med mere power, og defensivt så det også rigtig fornuftigt ud, siger Jammerbugt-træner Bo Zinck.

Med to spillerunder tilbage ligger Jammerbugt nummer ni, men kan med sejre over Frem og Helsingør i teorien nå helt op på tredjepladsen.

- Jeg synes faktisk, at vi også skulle have slået HIK og dermed have hentet maksimumpoint i de første fire kampe, men vi har gjort det rigtig godt og i den grad vist, at vi hører hjemme i oprykningsspillet.

- Det har vi også i sinde at vise i de sidste to, selv om der venter en svær udekamp og en hjemmekamp mod kæmpefavoritterne til oprykning, siger Bo Zinck.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.