Ung keeper lyste op i uskarp Hobro-indsats

Hobro tabte 0-2 til HB Køge i en kamp, der manglede nerve fra to hold, der mest af alt havde æren at spille for

Kampens store lyspunkt hos Hobro var Jonathan Fischer, der fik sin første divisionskamp for Hobro. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Kampens store lyspunkt hos Hobro var Jonathan Fischer, der fik sin første divisionskamp for Hobro. Foto: Lars Pauli

HOBRO:Da tilskuerne forlod DS Arena fik kampens dommer en del hårde ord med på vejen, men han havde nu på ingen måde været dårligere end hjemmeholdets spillere, der heller ikke havde leveret nogen mindeværdig præstation.

Der var dømt fodboldmæssigt afdansningsbal for flere Hobro-spillere, der inden fredagens kamp mod HB Køge blev hyldet med blomster. Mathias Nygaard, Ronnie Schwartz, Don Deedson og Danny Amankwaa fik blomster inden kampen. Det samme var tilfældet for assistent- og transitionstræner Okan Atas, der skifter til Randers til næste sæson. Hvor de fire spillere veje går hen er endnu uvist. 

Nordicbet Ligaens nedrykningsspil.

Selve kampen fik hurtigt lidt sommerferiestemning over sig, da de sidste fem procents tænding manglede hos begge mandskaber. Eller måske mere præcist koncentration. 

Der indtraf nogle fejl, og sløsede aktioner fra begge hold, der er meget atypiske. For Hobros vedkommende var der nogle defensive svigt, som efterlod keeper Jonathan Fischer i nærmest umulige situationer. Den unge keeper havde langt om længe fået chancen i sin første divisionskamp for Hobro. Det slap han ret godt fra. 

Efter 20 minutters spil skulle Fischer ud i sin første egentlige redning, da Yousef Salech pludselig var spillet fri i feltet. Den opgave klarede Fischer uden større problemer.

Han kunne imidlertid ikke gøre noget ved den scoring, som Yousef Salech sparkede ind et kvarter senere. Hobro-forsvaret kollapsede og tillod en sjældent set stor omstillingschance til HB Køge, som Salech i ensom majestæt fik lov til at sparke i mål mod en chanceløs Fischer. 

Det samme kunne siges om Jonathan Fischers rolle ved HB Køges andet mål. Han måtte se sig passeret af et straffespark. Igen var det Yousef Salech, der var bødlen. 

Ronnie Schwartz fik inden kampen blomster som tak for tiden i Hobro. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Ronnie Schwartz fik inden kampen blomster som tak for tiden i Hobro. Foto: Lars Pauli

Den form for skarphed havde der ikke været i Hobros offensiv, som ellers havde tilspillet sig et par fine chancer, inden HB Køge havde bragt sig i front. 

Under normale omstændigheder ville Hobros sportschef Lars Justesen have overdøvet det lokale trommeband, der stod for den lydmæssige kulisse til kampen, men Justesen forholdt sig næsten helt tavs. I virkeligheden det klareste vidnesbyrd om, at Hobros endegyldige redning havde lagt en dæmper på nerver og tænding til kampen. 

Hobro IK - HB Køge 0-2 (0-2)

  • Fodbold, NordicBet Ligaen
  • Mål: 0-1 Yousef Salech (34. minut), 0-2 Yousef Salech, straffe (43. minut)
  • Hobros hold (3-5-2): Jonathan Fischer - Emil Søgaard, Simon Jakobsen, Frederik Dietz - Frederik Elkær, Mads Freundlich (Oliver Overgaard, 90. minut), Abdoul Yoda (Laurs Skjellerup, 59. minut), Frederik Mortensen, Jacob Tjørnelund (Villads Rasmussen, 59. minut) - Don Deedson (Mikkel Boye, 90. minut), Muamer Brajanac (Ronnie Schwartz, 71. minut). 
  • Advarsler: Frederik Elkær (65.), Frederik Mortensen (84.), Don Deedson (89.) Hobro. Casper Jørgensen (29.), William Madsen (90.) HB Køge. 
  • Tilskuere: 1233

Indtrykket af en kamp på 80 procent blev blot forstærket efter pausen, da de to hold stod i kø for at brænde den ene store chance efter den anden. I første omgang kunne og burde HB Køge have lukket ballet med en scoring til 3-0, men i et par omgange savnede de offensive Køge-folk virkelig den skarphed, de havde haft i første halvleg. 

Samme skæbne overgik Hobros offensiv, der også fik et par gevaldigt store tilbud. Det største fik Laurs Skjellerup, der blev sendt i dybden med en meget simpel bold. Han forsøgte en smart afslutning, der dog gik et godt stykke forbi målet. Symptomatisk for Hobros indsats i fredagens kamp. 

End ikke en indskiftning af Ronnie Schwartz kunne ændre det på de tandløse Hobro-forsøg. Schwartz kom faktisk frem til en fin chance efter tvivlsomt forsvarsspil fra HB Køge, men ligesom sine medspillere kunne "Plaffeministeren" ikke finde vej til nettet. Derfor blev der heller aldrig spænding om kampens udfald. 

Don Deedson fik ikke den ønskede afsked med hjemmebanen i Hobro. <i>Foto: Lars Pauli</i>

Don Deedson fik ikke den ønskede afsked med hjemmebanen i Hobro. Foto: Lars Pauli

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.