Uttrup Ludwigs holdkammerat triumferer i Vueltaen

Australske Grace Brown vandt 3. etape af kvindernes Vuelta a Espana efter en spurtsejr over medudbryder.

Fredagens sejr var 30-årige Grace Browns 11. professionelle sejr i karrieren. <i>Olivier Matthys/Ritzau Scanpix</i>

Fredagens sejr var 30-årige Grace Browns 11. professionelle sejr i karrieren. Olivier Matthys/Ritzau Scanpix

Danske Cecilie Uttrup Ludwig havde fredag grund til jubel, da holdkammeraten Grace Brown vandt 3. etape af kvindernes Vuelta a Espana og sikrede FDJ-holdet dets første sejr i løbet.

Uttrup Ludwig kom ind med favoritterne otte sekunder efter Brown, og danskeren fastholder dermed sin sjetteplads i klassementet

Den danske mester har 2 minutter og 46 sekunder op til den førende hollænder, 39-årige Annemiek van Vleuten (Movistar).

Van Vleuten har tidligere i året vundet både Giro d'Italia og Tour de France Femmes.

Kvindernes Vuelta består af fem etaper. Lørdag afvikles den længste etape - 160 kilometer fra Palencia til Segovia - mens der søndag eftermiddag køres på en rundstrækning i Madrid, inden herrernes felt også kommer til hovedstaden.

Tre øvrige danskere, Emma Norsgaard (Movistar), Amalie Dideriksen (Trek) og Julie Leth (Uno-X), deltager også i Vueltaen, mens ingen af dem har endnu markeret sig for alvor.

Norsgaard forsøgte forgæves at komme af sted tidligt på fredagens godt 96 kilometer lange etape, mens Uttrup endte med at sidde i frontgruppen sammen med de andre klassementsryttere.

Herfra stak hendes australske holdkammerat Grace Brown sammen med Elise Chabby (Canyon) af sted med ti kilometer til målstregen, og efter en taktisk afslutning mellem duoen fik Brown akkurat slået schweizeren i kampen om etapesejren.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Helmuth-ejer i mareridt: Snydt for en million
Luk