Vendsyssel-chef: Offensiven er ung og uprøvet

Jens Berthel Askou savnede kvalitet i de afgørende momenter i nederlaget til Hobro

Carl Emil Nielsen
Foto: Bente Poder
Vendsyssel FF 11. november 2018 16:28 - Opdateret 11. november 2018 16:29

Vendsyssel endte med at tage fra DS Arena med et 0-1 nederlag til Hobro. Kampen var ellers jævnbyrdig, men Vendsyssel manglede kynisme på den sidste tredjedel af banen ifølge cheftræner Jens Berthel Askou.

– Man kan godt sige, vi havde fortjent mere. Vi forsøgte at gå efter det, og vi skabte også målchancer, der var lige så store som deres. Men vi skal have mere kvalitet i de afgørende situationer, siger han.

– Vi ville gerne have skabt endnu mere, men vi skaber alligevel et par store åbne tilbud, som egentlig bør give mål.

Mens Emmanuel Ogude fik chancen som spidsangriber i starten af kampen, kom Marcus Solberg og Seyi Adekoya ind i anden halvleg. Ingen af dem formåede dog at få brudt igennem Hobro-defensiven.

– Vi har ikke særlig mange etablerede superligaspillere, som der er vant til at score mål på det her niveau. Vores offensive spillere er unge og prøvede, og vi forsøger hver dag at hjælpe dem til at være klædt på til levere kvalitet, når det bliver rigtig hektisk, siger Jens Berthel Askou.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...