Vendsyssel FF

Vendsyssel FF henter svensk midtbanespiller

Har skrevet længere kontrakt med spiller, der har et "enormt udviklingspotentiale" og mange U-landsholdskampe for Sverige på CV'et

Foto: Vendsyssel FF

Foto: Vendsyssel FF

FODBOLD:Vendsyssel FF har hentet den 21-årige midtbanespiller Dusan Jajic i Sverige hos Superettan-klubben IF Brommapojkarna.

- Dusan er en ung spændende spiller. Han er dygtig i sine pasninger frem i banen, god til at komme i feltet, og har vist, at han kan bidrage med mål og assists. Samtidig har han et enormt udviklingspotentiale, hvorfor vi har skrevet en længere kontrakt med ham, siger han.

- Jeg er rigtig glad for at være kommet til klubben, og jeg er klar til at spille med det samme. Jeg har nogle personlige mål, som jeg håber, jeg kan få indfriet i klubben, og samtidig håber jeg, at jeg kan være med til at spille klubben tilbage i Superligaen igen, siger Dusan Jajic, der beskriver sig selv som en teknisk god spiller med et godt blik for spillet.

Dusan Jajic fik debut i Allsvenskan for Hammerby som 17-årig, og har spillet otte kampe i den bedste svenske række. Derudover har han spillet 70 kampe i Superettan, Sveriges næstbedste række. Her er det blevet til 18 mål og ni assists. Jajic har også 31 U-landskampe for Sverige på CV’et.

Dusan Jajic har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2023, og får nummer 8 i Vendsyssel FF.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.