Vendsyssel FF

Vendsyssel FF skipper midtbanespiller

Jeppe Illum udlejet til Næstved, der kæmper med om oprykning til Superligaen

Jeppe Illum nåede at spille 36 kampe for VFF. Her efter en af sine seks scoringer. Arkivfoto: Hans Ravn

Jeppe Illum nåede at spille 36 kampe for VFF. Her efter en af sine seks scoringer. Arkivfoto: Hans Ravn

FODBOLD:Vendsyssel FF udlejer midtbanespilleren Jeppe Illum til Næstved BK.

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse, og det sker på transfervinduets sidste dag.

- Jeppe Illum har ikke fået den spilletid i efteråret, som han havde håbet på. Derfor har han søgt efter et sted, hvor muligheden for at få mere spilletid var højere end hos os, og det ønske har vi efterkommet. Vi har været utrolig glade for at have Jeppe i vores trup, og vi siger ham en stor tak for hans indsats, og ønsker ham alt mulig held og lykke i fremtiden, siger sportsdirektør Ole Nielsen i pressemeddelelsen

Næstved ligger aktuelt på en 5. plads i Nordic Bet Ligaen, men med lige så mange point, som FC Fredericia på tredjepladsen, så de kæmper i foråret for at rykke fra NordicBet Ligaen til Superligaen.

"Hjem" til Næstved

Lejemålet af midtbanespilleren skal ses i bestræbelserne på at nå det mål.

Jeppe Illum kom til Vendsyssel FF i sommeren 2017 og har spillet 36 kampe for klubben - heraf de tre i denne sæson. Han har scoret seks mål.

Jeppe Illum har tidligere spillet flere sæsoner for Silkeborg IF, men spillede fra 1. februar 2016 halvandet år som deltidsprofessionel i netop Næstved, som han altså nu vender tilbage til.

Illums kontrakt med Vendsyssel FF udløber til sommer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst