Vendsyssel FF

Vendsyssel FF udlejer offensivspiller

Christoffer Boateng ønskede forbedrede muligheder for spilletid, så derfor har Vendsyssel FF udlejet ham

Christoffer Boateng skal spille for Hvidovre i resten af sæsonen. Arkivfoto: Martél Andersen

Christoffer Boateng skal spille for Hvidovre i resten af sæsonen. Arkivfoto: Martél Andersen

FODBOLD:Inden transfervinduet smækkede i tirsdag aften ved midnat forstærkede Vendsyssel FF sig med tre spillere, men der blev også sagt farvel til en enkelt.

Offensivspilleren Christoffer Boateng nåede at blive udlejet til Nordicbet Liga-kollegaerne Hvidovre, hvor han skal spille i resten af den igangværende sæson.

- Boa har været ude i et år på grund af sin korsbåndsskade. Han havde et stort ønske om at komme ud et sted, hvor han følte at der var lidt større chance for fast spilletid, så han kan komme helt op i gear igen.

- Vi ville gerne have beholdt ham og tror stadig meget på ham, men vi ville heller ikke stå i vejen for ham, når han så gerne ville afsted og vi samtidig føler, at vi er godt dækket ind på hans position.

- Boa har brug for at spille fast og vise, at han er helt tilbage efter sin skade. Vi ønsker ham held og lykke i Hvidovre og glæder os til at få ham toptunet tilbage, siger Søren Henriksen, der er head of sports development i Vendsyssel FF, i en pressemeddelelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden