Håndbold

Vendsyssel fik prygl i pokalen

Vendsyssel Håndbold fik ikke et ben til jorden mod Viborg

Viborg HK var en alt for stor mundfuld for Vendsyssel Håndbold. Arkivfoto: Henrik Bo
Viborg HK var en alt for stor mundfuld for Vendsyssel Håndbold. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:51

HÅNDBOLD: Vendsyssel Håndbold var helt og aldeles chanceløse, da Viborg HK torsdag aften var på besøg i Frederikshavn i pokalturneringens ottendedelsfinale for kvinder.

Sidste sæsons DM-sølvvindere slog det nordjyske 1. divisionshold med hele 47-14.

Med sit holds tre første mål holdt Christina Pedersen ellers Vendsyssel inde i kampen i indledningen, hvor stillingen efter godt seks minutter var 4-3 i midtjysk favør.

Så knækkede vendelboerne imidlertid. Det blev bare til to scoringer i resten af første halvleg, mens Viborg omvendt scorede efter behag. Midtvejs i kampen var gæsterne foran 22-5, og ydmygelsen af det sagesløse hjemmehold fortsatte bare i anden halvleg.

Christina Pedersen blev topscorer for Vendsyssel Håndbold med sine seks scoringer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden