Vendsyssel flytter spillere: Kan træne med i Blenstrup

Vendsyssel FF har fundet en ny base i Rebild Kommune, og fire spillere bliver også flyttet

Tiémoko Konaté er normalt bosat i Hjørring, men kan alligevel træne med, når Vendsyssel FF i den kommende tid rykker til Blenstrup. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Tiémoko Konaté er normalt bosat i Hjørring, men kan alligevel træne med, når Vendsyssel FF i den kommende tid rykker til Blenstrup. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

FODBOLD:Vendsyssel FF flytter i den kommende tid træningen til Blenstrup i Rebild Kommune som følge af nedlukningen i Hjørring Kommune, fortæller klubben på Facebook.

Vendelboerne har første træningsdag i Blenstrup mandag 9. november. Størstedelen af spillertruppen er bosat uden for Hjørring Kommune, og derfor var det ikke muligt at fortsætte træningen i Vrå, hvor Vendsyssel FF har hjemme til dagligt.

Morten Knudsen, Tiemoko Konaté, Easton Ongaro og Muhammed Cham-Saracevic er bosat i kommuner, der er berørt af nedlukningen, men de får også mulighed for at deltage i træningen i Blenstrup.

- De spillere, der er bosat i Hjørring Kommune, vil blive overført til en lokation uden for kommunegrænsen, så de kan deltage i træningen på lige fod med den øvrige spillertrup, lydet det fra Vendsyssel i meddelelsen på Facebook.

Vendsyssel FF skulle søndag have mødt Esbjerg i Hjørring, men den kamp er blevet udsat, mens de to kommende udekampe mod Hvidovre og Kolding er i fare for det samme.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden