Vendsyssel tabte til tophold
Vendsyssel Elite Badminton tabte forholdsvis klart til Højbjerg

Kirsty Gilmour tabte i damesingle til Line Kjærsfeldt, da Vendsyssel Elite Badminton tirsdag aften tabte til Højbjerg. Arkivfoto: Henrik Bo
BADMINTON:De forsvarende danske mestre fra Vendsyssel Elite Badminton (VEB) løb tirsdag aften ind i sæsonens andet nederlag i badmintonligaen, da det på udebane blev 3-6 mod Højbjerg, der deler rækkens førsteplads med Skovshoved.
Mathias Christiansen og Cheryl Seinen hentede en sejr i mixeddouble. Cheryl Seinen gjorde det samme i damedouble sammen med Debora Jille, mens Mathias Christiansen også vandt i herredouble med Zvonimir Durkinjak, men de sejre blev VEB's eneste tirsdag aften, og derfor endte det i et forholdsvis klart nederlag.
Nederlaget på 3-6 betyder, at VEB kun fik tre point med hjem, mens Højbjerg tog ni point. VEB er stadig nummer fire i badmintonligaen.
Højbjerg Via Biler - Vendsyssel Elite Badminton 6-3
1. mixeddouble: Selena Piek/Kim Alstrup Sørensen - Robin Tabeling/Debora Jille 23-21, 23-21
2. mixeddouble: Anders Skaarup Rasmussen/Rikke Søby Hansen - Mathias Christiansen/Cheryl Seinen 15-21, 14-21
1. damesingle: Line Kjærsfeldt - Kirsty Gilmour 21-15, 21-19
2. damesingle: Amalie Schulz Terp-Nielsen - Josefine R. Jensen 21-19, 21-10
1. herresingle: Ygor Coelho - Victor Svendsen 15-21, 21-14, 21-14
2. herresingle: Karan Rajan Rajarajan - Magnus Johannesen 21-18, 21-13
Damedouble: Amalie Schulz Terp-Nielsen/Selena Piek - Debora Jille/Cheryl Seinen 14-21, 23-21, 20-22
1. herredouble: Anne Skaarup Rasmus/Kim Astrup Sørensen - Victor Svendsen/Robin Tabeling 21-15, 21-12
2. herredouble: Mads Vestergaard/Karan Rajan Rajarajan - Zvonimir Durkinjak/Mathias Christiansen 15-21, 16-21
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.