Vendsyssel-veteran opgiver karrieren

Midtbanespilleren Kasper Povlsen nåede aldrig at få superligaminutter i Hjørring-tiden

Claus Jensen
Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vendsyssel FF 13. december 2018 15:36 - Opdateret 13. december 2018 15:36

FODBOLD: Efter halvandet år hos Vendsyssel FF - uden for alvor at finde fodboldformen - siger han stop. Den 29-årige midtbanespiller Kasper Povlsen har været forfulgt af en skade i akillessenen, siden han i juni 2017 skiftede fra Hobro IK til Vendsyssel FF. Nu har han fået nok og trækker stikket.

– Det har været en svær beslutning, men det er det rigtige at gøre. Det har været et hårdt år, fordi jeg har kæmpet for at blive klar længe. Adskillige gange er jeg blevet sat tilbage, og derfor har jeg ikke kunnet komme i gang, siger Kasper Povlsen i en pressemeddelelse.

Han nåede aldrig at få superligaminutter for Vendsyssel FF, men tidligere har han optrådt 153 gange i landets bedste række for henholdsvis AGF og Hobro. Derudover nåede han 43 ungdomslandskampe.

– Jeg er kommet langt i forhold til det, jeg selv havde turdet håbe på, da jeg startede med at spille fodbold, og synes, jeg har gjort det godt. Jeg har altid arbejdet hårdt for at nå mine mål, og jeg er stolt af det, jeg har opnået, lyder det videre fra Kasper Povlsen.

Tema: Vendsyssel FF

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...