Vildt comeback: Danske golfherrer kan få medalje

Hamish Broen og holdkammeraterne slog storfavoritterne fra Irland.

Hamish Brown og holdkammeraterne skal spille om medalje fredag. Arkivfoto: Torben Hansen

Hamish Brown og holdkammeraterne skal spille om medalje fredag. Arkivfoto: Torben Hansen

LJUNGHUSEN:De danske herrer kan for andet år på stribe nappe medaljer ved European Amateur Golf Championships, der i øjeblikket spilles i Sverige.

Danskerne havde kun med nød og næppe sneget sig med efter de to første dages slagspil, men torsdag spillede danskerne forrygende og formåede at slå de topseedede irere i en match, der gik helt ned til den sidste single i hulspil.

Irerne havde været hele 33 slag bedre i de to første dages kvalifikationsspil, men det lod danskerne sig ikke gå på af - og slet ikke i den sidste singlematch ude på banen.

Her formåede Alexander Frances at besejre sin irske modstander, og dermed endte det med dansk sejr på 4-3, og Danmark spiller derfor semifinale mod Sverige i dag. Hamish Brown fra Aalborg Golf Klub var ikke i aktion på den første dag i hulspil.

Til gengæld er turneringen slut for de danske kvinder, der spiller i Italien. Her kunne frederikshavnske Puk Lyng Thomsen og holdkammeraterne ikke stille noget op imod Tyskland, der vandt med hele 4-1. Puk Lyng Thomsen stod for det ene danske point, da hun vandt sin foursome.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.