VM i håndbold

Karakterbogen: VM-fest i Boxen skudt i gang med et brag

NORDJYSKE‘s håndboldekspert giver topkarakterer til tre efter nedsablingen af Tunesien

Rasmus Lauge spillede til topkarakter mod tuneserne. Foto: Scanpix

Rasmus Lauge spillede til topkarakter mod tuneserne. Foto: Scanpix

HÅNDBOLD:Hvis man sad med en lille spænding i maven om, hvorvidt det var den manglende modstand i åbningskampen, som fik Danmark til at se overlegne ud, så skulle man ikke mange minutter ind i aftenens opgør, før den tvivl var væk.

Et fuldstændigt vanvittigt højt dansk niveau på effektivitet i det fremadrettede, men i særklasse af Niklas Landin i målet, betød, at de danske drenge havde sat sig komplet på kampen allerede efter 18 minutter ved stillingen 15-4. Danmark holdt stand til midtvejs inde i anden halvleg, hvorefter Nikolaj Jacobsen klogelig valgte at bringe resten af bænken i spil og på den måde fordele ressourcerne.

Dagens top-3

Mikkel Hansen – 6

Det var ikke alle aktionerne, som udmøntede sig i scoringer, men de, der så fandt vejen til netmaskerne, havde simpelthen så høj kvalitet, at det trækker de små kiksere væk og ender på verdensklasseniveau. Mikkel Hansen er Danmarks helt store strateg, og alene hans tilstedeværelse tiltrækker sig så meget opmærksomhed, at det giver det resterede spillere endnu mere rum at spille på, og det er væsentligt i håndbold. Det tyder godt for VM‘s kommende kampe.

Niklas Landin – 6

Det er efterhånden svært at sætte superlativer nok på Landins målmandsspil. Han er ganske enkelt uhyggeligt dygtigt til at læse skytterne og ikke mindst skære vinklerne af på de helt frie afslutninger. Igen var han grundlaget for, at Danmark fik etableret kontrafasen.

Rasmus Lauge – 6

Han var igen rigtig godt spillende - i begyndelsen nærmest ustyrlig. Det var endnu engang mand-mand spillet, som den danske playmaker profiterede af, ligesom det blev til mange flotte assists. Hvis Rasmus Lauge har tænkt sig at spille på dette niveau igennem hele turneringen, så har Danmark gode muligheder for at gå langt.

Simon Hald Jensen i aktion mod Tunesien. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Simon Hald Jensen i aktion mod Tunesien. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dagens “kom igen”

Egentlig giver det lidt mening at kigge efter "huller i osten”, og det var bestemt ikke fordi der ikke var mange gode ting fra unge Simon Hald i dag. Et par forsvarskiksere og en fejlscreening eller to for meget bliver dog udslagsgivende i dag. Men det er bestemt en ung spiller med masser af fremtid i sig.

Katakterskalaen

0 = tag dig sammen

1 = dårlig

2 = under middel

3 = middel

4 = over middel

5 = glimrende

6 = verdensklasse

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst