Aalborg Håndbold

VM-vinder fra Aalborg ramt af corona-virus

To nye smittefælde i truppen betyder, at klubben nu aflyser torsdagens kamp i Champions League

Magnus Saugstrup er testet positiv for corona-virus. Arkivfoto: Claus Fisker / Scanpix

Magnus Saugstrup er testet positiv for corona-virus. Arkivfoto: Claus Fisker / Scanpix

AALBORG:Mandag blev målmand Simon Gade testet positiv for coronavirus, og Aalborg Håndbold kan nu tilføje yderligere to spillere til den kedelige liste.

Det drejer sig om VM-vinderen Magnus Saugstrup og den svenske VM-sølvvinder Lukas Sandell.

Det betyder, at den Champions League-kamp, der skulle have været spillet i aften mod slovenske Celje, er aflyst. Det fortæller Aalborg Håndbold i en pressemeddelelse.

- Vi er selvfølgelig utroligt ærgerlige over, at vi ikke får mulighed for at slutte gruppespillet ordentlig af i Jutlander Bank Arena i morgen. Men det vigtigste for os er nu først og fremmest at sørge for spillernes samt stabens helbred, og så må spillet på banen for en stund komme i anden række, siger direktør Jan Larsen.

Det positive for Aalborg Håndbold er dog, at aftenens Champions League-kamp under alle omstændigheder havde været uden betydning. Barcelona slog onsdag aften ukrainske HC Motor, der dermed ikke længere kan overhale Aalborg Håndbold. Nordjyderne slutter gruppespillet på fjerdepladsen.

Klubbens spillere vil fortsat være i isolation indtil fredag, hvor de får afgørende svar på, om der er flere smittede i truppen. Er der flere smittede, kan det få konsekvenser for søndagens kamp mod Århus Håndbold i HTH Herreligaen.

- Vi må i første omgang tænke på spillernes ve og vel. Derfor fortsætter vi også med at være i isolation, siger Jan Larsen til NORDJYSKE.

De tre smittede har det efter omstændighederne godt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.