Würtz: Foråret afgør fremtiden

AaB‘s anfører fortæller om sine fremtidsplaner i den nyeste udgave af Ripodsten og leverer legendarisk julefrokost-anekdote.

Jens Otto Barsøe
Rasmus Würtz klar til kamp for AaB. Foråret afgør om han fortsætter karrieren. Foto: Martin Damgård
AaB 5. december 2018 10:23 - Opdateret 5. december 2018 10:23

FODBOLD: Fodboldkarrieren kan synge på sidste vers for AaB‘s anfører Rasmus Würtz.

Et skadesplaget efterår, hvor han har haft svært ved at holde sin normale startplads hos nordjyderne, kombineret en kontrakt der udløber til sommer, har for alvor sat tankerne i gang om, hvad der skal ske, når der ikke længere står AaB i toppen af lønsedlen.

- Jeg har ikke taget nogen beslutning endnu, men det kan godt være, at det slut der. Jeg tænker også, at hvis jeg bliver ved med at have de her afbræk hele tiden, så stiller AaB nok også spørgsmålstegn ved, om de vil have mig i truppen. Det må tiden vise. Men hvis jeg er skadesfri i foråret og får det til at køre fint så er det ikke sikkert, at det er slut, lyder det fra den 35-årige AaB-anfører i den nyeste udgave af NORDJYSKEs fodboldpodcast Ripodsten.

Her kommer Rasmus Würtz også ind på hvilke planer han har efter fodbolden, og så leverer han en legendarisk julefrokost-anekdote fra dengang, han var en af de unge i truppen.

Jens Otto Barsøe
Holdet til den nyeste udgave af Ripodsten

Med i studiet er også den tidligere Hobro-anfører Mads Justesen der blandt andet fortæller om karrierespringet til at blive salgschef i klubben. Sidste mand i studiet er NORDJYSKEs sportsredaktør Claus Jensen og blandt de øvrige emner er selvfølgelig AaB‘s fyring af Morten Wieghorts og jagten på en ny cheftræner.

Ripodsten kan høre i iTunes, SoundCloud mv.

Tema: AaB

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...