Frederikshavn White Hawks

White Hawks brød med russer: - Det var aldrig kommet til at fungere

Frederikshavn White Hawks jagter forstærkning inden sæsonstart, men det gav ikke mening at holde på russisk forward, mener cheftræner Jari Pasanen

Jari Pasanen ønsker ikke at uddybe, hvorfor Oleg Yashin allerede er fortid i Frederikshavn White Hawks. Foto: Henrik Louis
Jari Pasanen ønsker ikke at uddybe, hvorfor Oleg Yashin allerede er fortid i Frederikshavn White Hawks. Foto: Henrik Louis

Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:13

ISHOCKEY: Det blev til en enkelt scoring fra den seneste nyerhvervelse Frederik Bjerrum, da Frederikshavn White Hawks søndag tabte testkampen mod Aalborg Pirates med 2-5.

Bjerrum har afløst russiske Oleg Yashin, der efter få uger i Frederikshavn allerede er fortid i klubben.

- Jeg har ikke lyst til at sige så meget om det, men begge parter indså, at samarbejdet aldrig ville komme til at fungere, og det var han heldigvis den første til erkende. Det vigtigste er, at begge parter er glade for beslutningen, så han kan finde et andet sted at spille, siger cheftræner Jari Pasanen.

Frederik Bjerrum bliver dog formentlig ikke den sidste forstærkning inden sæsonstart 18. september.

- Jeg forventer, at vi kommer til at gøre mere. Der er nogle snakke med spillere, så vi må se, hvordan det ender, men jeg vil være glad, hvis vi kan få en spiller mere, siger Jari Pasanen, der i den forgangne uge endelig fik klarhed over, at en treårig kontrakt med Jesper Jensen er faldet på plads.

Den mangeårige landsholdsspiller er omgående blevet gjort til kaptajn i stedet for Rasmus Søndergaard.

- Jesper er en leder, og det er godt for hele klubben og holdet, at det er på plads med ham nu. Han er et godt eksempel for alle, men især for de unge spillere. Det er en exceptionel spiller at få til den danske liga, så vi har været heldige, siger Jari Pasanen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden