White Hawks dominerede Pirates i nordjysk træningskamp
Jesper Jensen kom på måltavlen, da Frederikshavn White Hawks slog rivalerne på hjemmebane

Arkivfoto: Bente Poder
ISHOCKEY:Frederikshavn White Hawks fik en god start på sæsonoptakten, da vendelboerne lørdag vandt med 3-0 over rivalerne fra Aalborg Pirates. Den tilbagevendte Jesper Jensen, der fortsat venter på at kontraktafklaring med klubben, lukkede ballet i tredje periode.
Derudover kom Lucas Andersen på tavlen i første periode, mens Mikkel Hansen udbyggede føringen i anden periode.
Andersen fik navigeret pucken i mål efter seks minutter, da Sebastian Brinkman fik en assist mod sin tidligere klub. Fra egen zone førte han pucken op og sendte en pasning til sin nye holdkammerat.
Det afsluttende mål af Jesper Jensen, der har trænet på is med sin tidligere klub uden reel kontraktafklaring, var på et trækskud under aalborgensernes Georg Sørensen i mål.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.