White Hawks forlænger med målfarlig publikumsyndling

Så er der endelig lidt markant nyt fra Frederikshavn White Hawks

Aleksi Halme tager en tørn mere i White Hawks. <i>Arkivfoto: Bente Poder</i>

Aleksi Halme tager en tørn mere i White Hawks. Arkivfoto: Bente Poder

FREDERIKSHAVN:Der har været meget stille omkring Frederikshavn White Hawks indtil videre. Blot et par tilgange fra unge Pirates-talenter og rutinerede Daniel Madsen har ikke stået mål med den trafik, der har været ud af omklædningsrummet, men nu er der langt om længe godt nyt for de mange Frederikshavn White Hawks-fans.

Klubben har nemlig formået at forlænge med en af profilerne fra sidste sæson. Aleksi Halme tager en tørn mere i Frederikshavn. Den finske forward, som midt i sæsonen blev lejet i den finske storklub Jokerit, er også at finde i Danmarks nordligste hockeyby i den kommende sæson. 

- Vi glæder os meget over at have Aleksi Halme i truppen igen til næste sæson. Halme viste store prøver på sit talent i sidste sæson, hvor han ofte var kampafgørende med sin målfarlighed. Med sine blot 22 år, er han en spiller der har fremtiden foran sig, og vi er glade for, at han kan se sit talent udvikle sig yderligere i Frederikshavn White Hawks, siger sportchef Kasper Kristensen i en pressemeddelelse.  

- Signingen af Halme passer godt ind i vores nye strategi, og vi tror på, at vi kan give Aleksi den spilletid han har brug for, så han på længere sigt kan klare sig i en af de større ligaer i Europa. 

Den finske forward er glad for sin nye aftale.

Jeg er virkelig glad for at vende tilbage til White Hawks, for jeg tror, det er det bedste sted for mig at tage det næste step i min karriere. Derfor var det egentlig en nem beslutning at sige ja til en sæson mere. Jeg ser frem til at klubben nu skal bygge et helt nyt hold op, og det er godt, at de unge spillere får chancen, siger Aleksi Halme.

Aleksi Halme leverede 30 point i 42 kampe fordelt på 21 mål og ni assist i forrige sæson. Det er med andre ord en rigtig målscorer, som Frederikshavn nu tilføjer sin forwardlinje.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden