White Hawks tabte i vigtigt opgør mod mestrene

Frederikshavn kunne have bragt sig selv i en favorabel position, men smed føring i løbet af tredje periode

Arkivfoto: Claus Søndberg <i>Claus Søndberg</i>

Arkivfoto: Claus Søndberg Claus Søndberg

ISHOCKEY:Det ventede søndag eftermiddag Frederikshavn White Hawks en særdeles vigtig kamp mod Rungsted Seier Capita i Metal Ligaen. Vendelboerne kunne med en sejr distancere Rungsted med fire point op til fjerdepladsen, der sikrer hjemmebanefordelen i kvartfinaleserien.

Men sådan skulle det ikke gå for Frederikshavnerne, der tabte med 3-2 efter forlænget spilletid.

Hjemmeholdets stærke førstekæde bragte ellers White Hakws foran, da Christopher Frederiksen med et sekund tilbage af anden periode endelig fik prikket hul på målbylden i kampen.

Kampen var yderst målfattig med indgangen til tredje periode, men det blev der lavet om på i den resterende del af kampen. Desværre for frederikshavnerne var det gæsterne, der var farligst.

To minutter efter pausen udlignede Mario Lucia, men kort efter sikrede Albin Lindgren endnu engang en føring til værterne.

Det var dog en stakket frist, da Mario Lucia med 10 minutter tilbage gjorde sig til dobbelt målscorer med sit mål til 2-2.

De resterende 10 minutter af tredje periode var der våbenhvile, og det betød, at kampen skulle afgøres i forlænget spilletid Her var det Rungsted, som var farligst, da Rasmus Thykjær Andersson efter to minutter afgjorde kampen.

Nederlaget betyder, at høgene ligger af point med Rungsted, der dog har en enkelt kamp i baghånden.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.