White Hawks tabte nøglekamp

Frederikshavn White Hawks fik ikke nogen god start på det nye år. Det blev til et 1-4-nederlag ude mod Herlev

Radek Cip scorede sit første mål efter sin lange karantæne, da han udlignede til 1-1 for Frederikshavn i kampen mod Herlev. <i>Arkivfoto: Claus Søndberg</i>

Radek Cip scorede sit første mål efter sin lange karantæne, da han udlignede til 1-1 for Frederikshavn i kampen mod Herlev. Arkivfoto: Claus Søndberg

HERLEV:Frederikshavn White Hawks kunne med en sejr i Herlev distancere de københavnske ørne i duellen om sjettepladsen. Inden opgøret var Frederikshavn fem point foran Herlev Eagles, men det ændrede onsdagens kamp på i negativ retning for vendelboerne. 

Efter en relativt lige første periode, hvor White Hawks var det mest målsøgende hold gik det galt i anden periode. 

Jesper Alasaari havde bragt Herlev i front, men Radek Cip benyttede en powerplay-situation til at trække ind fra venstre side af banen og sende pucken i mål. 

White Hawks havde flere gode muligheder inden den første periodepause. Det blev 1-1 men trods alt en god fornemmelse for høgene, da de sad i omklædningsrummet. 

Den fornemmelse blev skudt godt og grundigt i stykker i løbet af anden periode. Her bragte Herlev sig foran med 3-1 efter en periode, hvor White Hawks manglede den afgørende skarphed i både afslutninger og forsvarsspil. 

Dermed var det op ad bakke for frederikshavnerne i tredje periode, men den udfordring tog høgene godt op og pressede ihærdigt på for en reducering. Den udeblev, og i stedet kunne Herlev score til 4-1 i et tomt White Hawks-mål. 

Nederlaget betyder, at White Hawks fortsat er på sjettepladsen, og nu er Herlev Eagles kun to point efter høgene.

Herlev Eagles - Frederikshavn White Hawks 4-1

  • Metalligaen, ishockey
  • Periodecifre: 1-1, 2-0, 1-0
  • Mål: 1-0 Jesper Alasaari (13.45), 1-1 Radek Cip (16.33), 2-1 Victor Gade (22.30), 3-1 Joseph Jonsson (30.48), 4-1 Anton Johansson (57.45)
  • Udvisningsminutter: Herlev 6, Frederikshavn 2

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Skolelukninger på vej i Aalborg: Se her, hvor det rammer
Luk