Frederikshavn White Hawks

White Hawks tabte sidste testkamp inden sæsonstarten

Herning Blue Fox vandt for anden testkamp i træk over Frederikshavn

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

ISHOCKEY: Det blev heller ikke i anden omgang, Frederikshavn White Hawks besejrede Herning Blue Fox, da de to Metal Liga-klubber lørdag tørnede sammen i de respektive holds sidste testkamp inden sæsonstarten.

Herningenserne vandt i egen arena med 4-1, hvilket også var resultatet, da de to hold mødte hinanden 20. august.

Den forhenværende White Hawks-spiller Mathias Bau åbnede ballet efter 15 minutter, da han scorede til 1-0 i powerplay.

Fire minutter inde i anden periode udlignede Oliver Anker, men den stilling holdt kun små 10 minutter.

Først scorede canadiske Christopher Clapperton til 2-1, og tre minutter senere var det Mads Christensen, som kunne skyde pucken ind til 3-1.

I sidste periode slog finske Miska Humaloja sejren fast, da han nettede til slutresultatet 4-1.

Frederikshavn White Hawks åbner sæsonen med en kamp 8. september på udebane mod Herlev Eagles.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden