Wohlgemuth: Ufortjent at Randers vandt

Uafgjort havde været et mere fair resultat, da Vendsyssel tabte 0-1 til Randers, mener Mikkel Wohlgemuth

Video Carl Emil Nielsen
Foto: Bente Poder
Vendsyssel FF 10. december 2018 06:16

FODBOLD: Søndag eftermiddag løb Vendsyssel FF ind i endnu et nederlag i Superligaen, da Randers vandt med 0-1 på Nord Energi Arena i Hjørring.

Spørger man midtbanespilleren Mikkel Wohlgemuth, mener han, at det havde været et mere retvisende resultat, hvis det var endt uafgjort.

– Der skulle nok ikke have været nogen vinder af kampen. De scorede på en lang bold, som vi skulle have håndteret bedre. Vi kan ikke gøre så meget ved det nu, men fortjent synes jeg ikke, det er, siger han.

Mikkel Wohlgemuth efter kampen

Han ærgrer sig over, at Vendsyssel ikke formåede at være mere farlige offensivt i kampen.

– Vi skulle have været lidt mere cool på den sidste tredjedel af banen. Vi skal arbejde på vores relationer, hvilke løb vi laver, og hvilke afleveringer vi skal slå. Vi skal være afslappede i kroppen oppe omkring feltet, for det er som om, at vi bliver stressede, siger han.

Han mener dog, at truppens angribere indeholder nok kvalitet.

– Vi har dygtige spillere, men de mangler måske lidt selvtillid, fordi de ikke har lavet så mange mål. De er gode nok til det her niveau, det har de bevist. Det er vores opgave at sætte dem noget mere op. Så skal selvtilliden nok komme,

Tema: Vendsyssel FF

Vis flere

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...