Wozniacki åbner Australian Open med aftenkamp

Caroline Wozniacki har fået en aftenkamp i Melbourne - til glæde for de danske seere

Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix/AP
Tennis 14. januar 2018 11:49 - Opdateret 14. januar 2018 13:02

TENNIS: Caroline Wozniacki indleder mandag Australian Open med en aftenkamp i Melbourne.

Arrangørerne har placeret kampen i første runde mod rumænske Mihaela Buzarnescu på tennisanlæggets næststørste bane, Margaret Court Arena, om aftenen.

Af mandagens program fremgår det, at Wozniacki tidligst skal i aktion klokken 19 lokal tid, hvilket svarer til klokken 9 om morgenen i Danmark.

Dermed vil flere danskere formentlig have mulighed for at følge kampen i første runde på tv.

Mandagens program på Margaret Court Arena byder på tre kampe, før det er Wozniacki og Buzarnescus tur.

Klokken 11 lokal tid (1 om natten i Danmark) står Sloane Stephens og Zhang Shuai over for hinanden. Derefter følger en kamp mellem John Isner og Matthew Ebden i herrernes række. Dernæst er det Samantha Stosur og Mónica Puig, der skal i aktion.

Herefter tager den finaleseedede dansker hul på turneringen mod Buzarnescu, som Wozniacki har slået en gang tidligere i karrieren.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...