Fodbold

Sportsbutikker samler ind til jordskælvsofre

Sporetsbutikker efterlyser brugte telte og soveposer

NY FREDERIKSHAVN: De lokale sportforretninger lægger den indbyrdes konkurrence på hylden og går i stedet sammen for at hjælpe de nødstedte jordskælvsofre i Pakistan. - Frem til lørdag 5. november tager vi sammen med de øvrige sportsbutikker imod telte og soveposer. Vi beder alle hjælpe til og indlevere soveposer og telte, der er i en stand og kvalitet, der kan bruges, når Himalayas ubarmhjertige vinterkulde sætter ind, siger Lars Bo Christensen fra Sportmaster i Havnegade i Frederikshavn. De øvrige sportsbutikker, der er med i indsamlingen, er, Peiter Sport/Inter Sport og Sportigan i Sæby og Frederikshavn. Sportsforhandlerne understreger, at der ikke er behov for kasserede, hullede soveposer eller "havetelte", men udstyr, der kan give de nødstedte en rimelig beskyttelse vinteren over. - Formålet med indsamlingen er at skaffe brugbare telte og soveposer. Vi har ikke ressourcer til også at tage imod tøj og tæpper, siger Lars Bo.