Sportsfolk hædret for indsats

Fem sportspriser uddelt på BI-Centeret

BRØNDERSLEV:Der var masser af rosende ord ved kåring af Årets Sportsnavn. Priserne blev uddelt på BI-Centeret. Det blev den ny klub Fremad Eagles Bordhockey Brønderslev, der blev Årets Sportsnavn 2004. Det er de lokale foreninger, der har kåret klubben. Det er lokalpressen i Brønderslev, der sammen med Ø. Brønderslev-Hallund Sparekasse står bag Årets Sportsnavn, der er kåret for 11. år i træk. Det er Ø. Brønderslev-Hallund Sparekasse, der har udsat præmierne og diplomerne til de fem vindere. Årets Idrætsleder blev Søren Christensen fra Jerslev-Sterup Idrætsforenings gymnastikafdeling, hvor han er judo-træner. Klubprisen gik til Brønderslev Idrætsforenings bordtennis-afdeling. Ungdomsprisen tilfaldt Lasse Penning fra Fremad Eagles Brønderslev. Lasse Penning er et 12-årigt ungt og stort talent i bordhockey. Han har sikret sig dansk mesterskab. Pr-prisen tilfaldt Jørn Damsgård fra Billardklubben Brønderslev. Mens det var foreningerne, der kårede Årets Sportsnavn, var det lokalpressen, der kårede vinderne i de fire andre kategorier. Det blev vinder af klubprisen, BI-Bordtennis, der skal lagde lokaler til prisuddelingen. Direktør Karen Harboe fra Ø. Brønderslev-Hallund Sparekasse sagde, at sparekassen gerne vil hædre de sportsfolk, der gør en indsats. Søren Christensen sagde, at der er mangel på ledere. - Jeg kan kun anbefale andre at blive ledere. At gøre andre glade er det hele værd, sagde Søren Christensen. Peter Ørum, der er næstformand i Fremad Eagles Bordhockeyklub glædede sig over påskønnelsen. - Vor klub er under et år gammel. Den har 25 medlemmer. Der er kun fem klubber i Danmark, og der spilles bordhockey i 32 lande, oplyste han.

Forsiden