Sportsfolk som idoler

Efter de seneste afsløringer er det blevet endnu sværere at bevare troen på cykelsporten, men der er god grund til at prøve.

Jeppe Lisdorf

Jeppe Lisdorf

På søndag slutter et Tour de France, der er blevet gennemført uden deltagelse af Ivan Basso fra det danske Team CSC. En af de største forhåndsfavoritter til den samlede sejr har ikke været med i løbet, fordi han angiveligt er indblandet i den verserende spanske dopingefterforskning ”Operacion Puerto”. Den spanske efterforskning er et led i en overordnet kamp mod doping i sport. En af de fremmeste fortalere for den sag er den danske kulturminister, Brian Mikkelsen, der også har været viceformand for verdensantidopingorganisationen WADA. Kulturministeren har gentagne gange slået fast, at sportsudøvere skal tjene som forbilleder, og hvis de snyder (bruger doping) mister de deres værdi som rollemodeller. Jeg ved ikke, om man kan udrydde doping, men jeg kan godt se fordelen i at prøve. Fordelen ved at have en sport, hvor man ikke er tvunget til at bruge kemiske præparater bare for at være i stand til ”at følge med”. En sport, man tør lade sine børn dyrke uden at skulle frygte, at de ender som den tidligere juniorverdensmester i cykling, Valentino China, der angiveligt havde et meget nært forhold til de ulovlige præparater, brændte ud som 22-årig og siden sporløst forsvandt, sandsynligvis død. Jeg kan godt se fordelen ved at have en sport, hvor man ikke skal presse kroppen til ekstremer, der kun er opnåelige i kraft af piller og andre medikamenter, for det skaber nogle hule mennesker. Hvis du har brug for medikamenter for at kunne bevare eller skabe din identitet, er du ude på det dybe vand. Det har alt for mange cykelryttere været igennem i løbet af årene, bare fordi det var sådan, ”man” gjorde. Der er ikke faldet nogen dom i den spanske sag, og selv om der gør, vil hverken Basso eller Ullrich blive dømt, for de er ikke under anklage. Rent juridisk er doping nemlig ikke ulovligt i Spanien. Deres rolle i sagen kan højst blive som vidner på, at de har modtaget dopingpræparater af lægen, Eufemiano Fuentes (at udlevere doping er til gengæld ulovligt i Spanien). Formelt er de ikke udelukkede fra Tour de France, men deres arbejdsgivere, cykelholdene, har valgt at give dem en ”løbspause”. Det er en del af de såkaldte etiske retningslinjer, der er underskrevet af alle cykelhold i sportens superliga, ProTour, at man ikke må stille op med cykelryttere, der er under efterforskning for doping. Det betyder, at man reelt har valgt at gå bort fra det fundamentale retsmæssige princip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Ivan Basso tænker nok ikke på det lige nu, men det ville have været meget nemmere at være bokser. Ikke bare fordi man i boksning har haft mulighed for helt at undgå doping-søgelyset, men også fordi der åbenbart sættes helt andre krav til boksere. Tag nu for eksempel den professionelle danske bokser Anders Hugger Nielsen. Han er netop blevet idømt fire ugers fængsel, da han lørdag nat i Odense var indblandet i spritkørsel og en biljagt. Allerede nu har hans arbejdsgiver, boksepromotor Bettina Palle, meldt ud, at hun ikke har nogen planer om at afslutte samarbejdet med den danske bokser. Det besynderlige er, at de overtrædelser, som Basso er mistænkt for at have begået, kun er ulovlige i forhold til cykelsportens egne regler, hvorimod Anders Hugger har forbrudt sig mod gældende straffelov. Alligevel kan bokseren vende tilbage til arbejdet, når han kommer ud, hvorimod Basso kan se frem til fire års karantæne, hvis han findes skyldig i at have brugt doping. Så hvis du spørger mig, hvem jeg ser som det bedste forbillede, er jeg slet ikke i tvivl. [ Jeppe Lisdorf (f. 1978) er førstegenerationsindvandrer fra Esbjerg med en medfødt svaghed for sport, alternativ journalistik og spørgsmål om moral. Mail: jlisdorf@hotmail.com