EMNER

Sportshaller føler sig snydt

Hallerne i Mariagerfjord Kommune er utilfredse med beslutningen om at bevillige penge til Assens Hallen. Pengene var oprindeligt møntet på vedligeholdelse af kommunens haller.

Sportshaller i Mariagerfjord Kommune må selv betale for vedligeholdelse. Pengekassen er nemlig tom hos kommunen. Foto: Lars Pauli

Sportshaller i Mariagerfjord Kommune må selv betale for vedligeholdelse. Pengekassen er nemlig tom hos kommunen. Foto: Lars Pauli

Det bliver for egen regning, hvis hallerne i Mariagerfjord Kommune skal have et ansigtsløft. Kommunens vedligeholdelseskonto er nemlig tom. Et flertal i kultur- og fritidsudvalget har besluttet, at de penge, der er bevilliget til vedligeholdelse af kommunens haller, skal bruges til et hjælpe et skrantende halbudget i Assens Hallen. En beslutning, der bliver modtaget med nedadvendte tommelfingre af flere af kommunens øvrige haller. - Vi føler os snydt. Jeg forstår ikke, at man bare kan lade tingene sejle og så alligevel få en håndsrækningen fra kommunen. Det går ud over os, der har bestræbt os på at vise ansvarlighed i forhold til vedligeholdelsen af vores hal, siger Jens Baumann, formand for Als Hallen. - Hvis vi ikke får vedligeholdt hallerne her og nu, vil mange af dem forfalde, og regningen vil blive endnu større, siger Jens Baumann. På den baggrund besluttede byrådet sidste år at hensætte 1.000.000 kr. til vedligeholdelses af de ældre haller. Den pengekasse har hallerne løbende fået hjælp til i forbindelse med vedligeholdende arbejde på hallernes interiør. Hallerne kan søge om støtte med 50% egenbetaling. Det er også denne pengekasse, der nu er tømt for at dække et økonomisk underskud på Assens hallens byggebudget. -Jeg forstår ikke, at medlemmerne i Kultur- og Fritidsudvalget bare kan omstøbe en byrådsbeslutning og tage restpuljen til Assens Hallen, siger Jens Baumann. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.