Sportsvogn bygget af - hamp

Formentlig kan den køre rygende hurtigt

Peter Witten
Hamp-bilen er - rød. Foto fra youtube.com
USA 9. maj 2016 16:08

USA: Hampplanter kan bruges til lidt af hvert - og ikke kun til at ryge sig skæv.

Det har Bruce Michael Dietzen fra Florida i USA konstateret. Han har bygget en sportsvogn af hampplanter.

Umiddelbart skulle man tro, at sådan et køretøj ligner en bunke haveaffald med fire hjul, men det gæt er helt ude i hampen.

Bilen er bygget på et Mazda-chassis og er knaldrød. Karosseriet består af vævet hamp, og det er omtrent 10 gange så let som glasfiber.

Kan snildt klare en skævert

Skulle man komme til at køre lidt skævt, er der ingen grund til panik. Bilens hamp-karosseri er langt mere fleksibelt end stål og dermed mindre tilbøjeligt til at få buler.

Bruce Michael Dietzen er rygende uenig med regeringens restriktive holdning til cannabis-hamp:

- Det bliver betragtet som farlig narko på niveau med heroin og kokain. Det er vanvittigt, siger han til avisen New York Post.

Han håber, at hamp-bilen kan være med til at mildne holdningen til cannabis-hamp.

Den miljøvenlige bil kører på biobrændsel.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...