Sprængte vandrør kostede 130.000

En uheldig sommerhusejer fra Blokhus fik en voldsom regning for sine sprængte vandrør, og formanden for det lokale vandværk frygter flere store uheld.

Det er svært at sælge specielt de nyere sommerhuse, viser en ny anlyse af sommerhusmarkedet. Arkivfoto

Det er svært at sælge specielt de nyere sommerhuse, viser en ny anlyse af sommerhusmarkedet. Arkivfoto

En mand bosiddende i Malaysia har netop fået regningen for det vand, der er fosset ud i hans sommerhus, mens han ikke har været der. 25.000 kroner til vandværket og 105.000 kroner i skatter og afgifter. Sprængningen af vandrørene skete i sommer, men sagen er alligevel et godt eksempel på, hvor dyrt det kan blive, når frosten sprænger rør. - Det er en ekstremt stor regning, men der skal ikke så meget til, før vi når op på 50-60.000, siger formanden for Blokhus Vandværk, Mogens Sparre. Voldsomme sprængninger Alene i går opdagede han fire sprængninger i sit område og det er unormalt, at man finder sprængninger, mens vejret stadig er så koldt. - Vandrør sprænger, fordi vand udvider sig, når det fryser. Men normalt opdager man først sprængninerne, når det begynder at tø, for så løber vandet ud af sprækkerne. At vi allerede ser det nu, tyder på, at det er ekstraordinært voldsomme sprængninger, siger Mogens Sparre. At det er så kraftige ødelæggelser i år, giver han den lange, hårde, sneløse frost skylden for. Folk er skødesløse Det er rigtigt dyrt med sprængte vandrør. Ikke bare på grund af de store vandregninger, men også fordi husene tager skade af de store vandmasser. Derfor opfordrer Mogens Sparre sommerhusejerne til at være mere forsigtige. - Folk er blevet skødesløse og glemmer at lukke for vandet. Og det kan altså blive rigtigt dyrt, fastslår vandværksformanden, der forventer at opdage flere sprængninger snart. - Vi kan se, at der er et stort forbrug om natten, hvor der ellers ikke plejer at være noget som helst. Det betyder sprængte vandrør, siger han, og opfordrer sommerhusejerne til at tage forbi deres sommerhus og se, om det er deres sommerhus, der trækker natforbruget op. Så kan regningen måske holdes under 100.000.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.