EMNER

Sprang ud ad vindue da gryde brændte

GJØL:Brandvæsenet blev i aftes ved spisetid kaldt til et hus i Limfjordsgade på Gjøl, hvor der var frygt for, at en større brand var under udvikling. Ilden opstod i køkkenet, hvor husets ejer var i gang med at lave mad. Ifølge politiet havde manden forladt køkkenet midt i madlavningen og var faldet i søvn. Det medførte, at der gik ild i en gryde, der stod på komfuret. Ilden nåede dog ikke at brede sig, og der var mest tale om røg og sodskader i køkkenet. Manden befandt sig ovenpå, da ilden opstod og valgte at springe ud ad vinduet på husets 1. sal, tilsyneladende uden at komme til skade.