Springgymnastikken koster

Opvisning i Frederikshavn.

De unge gymnaster indvier her den nye nedspringsmåtte. Foto: Privatfoto

De unge gymnaster indvier her den nye nedspringsmåtte. Foto: Privatfoto

Gymnastikforeningen FG90 er vært ved dette års Nordjysk Mesterskab i spring/rytmegymnastik, der afvikles lørdag 18. april i Arena Nord. I den anledning har det været nødvendigt at investere i nye redskaber. Og det er ikke ganske gratis. -Vi skal hele tiden opdatere vores redskabspark for at kunne leve op til de sikkerhedskrav der stilles for at kunne få lov til at afvikle et mesterskab, siger gymnastikforeningens kasserer, Ole Mølgaard. - Vi har fået æren af at afvikle Nordjysk Mesterskab 2009 og det forpligter. - Vi har derfor indkøbt en ny nedspringsmåtte til vores springbane og dermed optimerer vi sikkerheden for de unge gymnaster. Det koster op mod 75.000 kroner at foretage de nødvendige indkøb og derfor er det godt at have gode sparringspartnere, der er klar til at tage tegnebogen frem. - Her kommer de lokale pengeinstitutter ind i billedet og Spar Nord Fonden har i forbindelse med mesterskaberne, skænket FG90 kr. 10.000 til hjælp til en nedspringsmåtte. -Vi er utrolig taknemlige for den lokale opbakning. - Hvis ikke vi fik hjælp fra den side, kunne vi ikke følge med kravene til sikkerheden og så ville vi ikke kunne udbyde denne gren af gymnastikken til de unge mennesker og dermed taber vi til hele samfundet, siger Ole Mølgaard. Indtil videre er 60 hold tilmeldt mesterskabet i Arena Nord.