Springvand skal springe igen

Kommunen betaler 170.000 kr. for reparation

Løgstør 7. juni 2003 08:00

LØGSTØR: Det ser nu endelig ud til at Dronningespringvandet på hjørnet af Bredgade og Sønderport i Løgstør kommer til at fungere. Dronning Margrethe indviede for næsten tre år siden springvandet i forbindelse med et officielt besøg i Løgstør i anledning af købstandsjubilæet, men de tekniske installationer i spirngvandet har stort set ikke fungeret siden. Springvandet, der er en gave fra Spar Nord fonden, har således kun i en meget kort periode fungeret efter hensigten. Men nu er der lys forude, idet Løgstør Kommunes udvalg for teknik og miljø netop har frigivet 170.000 kr. til reparation af af teknikken. Ifølge formanden for udvalget for teknik og miljø, Uffe Bro (S), så skal der udover en reparation af de tekniske installationer også lægges en ny membran under springvandet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...