Færdselsforseelser

Sprit i blodet

34-årig mand i grøften ved Sønder Dråby

Arkivfoto
Arkivfoto © Kurt Bering

MORS: Der var sprit i blodet på en 34-årig, da han i aftes kørt galt i et solouheld på Nordmors. Manden der er fra lokalområdet, var på vej ud af Sønder Dråby i sin bil omkring klokken 19.15. Da han i krydset Dråbystræde-Nordmorsvej ville foretage et 90 graders sving, skred hans bil ud.

Den kørte en meter ned ad en skrænt og endte på en mark. Det blev bemærket af en borger, som tilkaldte politiet. På vej væk fra uheldet blev manden standset af en patrulje, som bad ham blæse i ballon.

Det førte til en anholdelse og efterfølgende blodprøve, der fastslog, at manden var påvirket. Han er nu sigtet for spritkørsel.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden