Politi

Havde ikke et kørekort: Mødte op hos politiet i bil

Flere måtte se bilen konfiskeret i weekenden - særlig en bilist gjorde sig bemærket

Arkivfoto: Torben Hansen
Arkivfoto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 11:30

HIMMERLAND: Godt med stoffer og sprut og så kneb det gevaldigt med kørekort.

Sådan kan bundlinjen mandag gøres op for politiet i Himmerland efter en weekend, der bød på godt med spritbilister samt bilister, der var påvirket af euforiserende stoffer - eller som havde valgt at køre bil uden kørekort.

Den mest bemærkelsesværdige episode stod en 22-årig mand fra Randers for, da han var tilsagt til at møde op på politistationen i Hobro. Manden valgte nemlig at ankomme i personbil, selvom han er frakendt retten til at føre bil.

Og da det ikke er første gang, manden kører rundt uden kørekort, valgte politiet at beslaglægge den 22-åriges bil.

En anden 22-årig mand fra Randers gjorde sig også uheldig bemærket, da han i Hadsund blev stoppet af en patrulje - han havde nemlig heller ikke noget kørekort. Han fik også konfiskeret sin bil.

En 57-årig mand fra lokalområdet lavede samme forseelse - hans valgte at køre bil i frakendelsesperioden og blev snuppet på Hadsundvej i Mariager

Senere var den gal med en 22-årig mand fra Støvringområdet, der blev standset af en patrulje på Hadsundvej i Arden. Han havde 0,64 gram hash på sig.

En 44-årig mand fra Nørresundby-området blev senere taget på E45 ved Skørping. Han havde en for høj promille.

Bagefter var den gal med en 25-årig mand fra Randers, der påvirket af euforiserende stoffer havde valgt at sætte sig bag rattet og køre på Viborgvej ved Aars. Ikke nok med det - manden havde heller ikke førerret til at køre bilen. Senere var det en 39-årig mand, der blevet taget ikke så langt derfra, da han også kørte bil uden førerret.

Weekendens sidste fangst var en 60-årig mand fra lokalområdet, der blev standset i bil på Skørpingvej ved Skørping - han havde heller ikke førerret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden