Spritbilist et år i fængsel

30-årig blev ved med at sætte sig bag rattet trods syv domme for spirituskørsel

Færdselsforseelser 3. september 2004 06:00

AALBORG: 30-årige Henrik Rosenskjold er blevet idømt et års fængsel ved Retten i Aalborg for gentagende gange at have kørt spirituskørsel. Han har i forvejen syv domme for spirituskørsel og er frakendt retten til at køre bil resten af sit liv, men alligevel er han blevet ved med at sætte sig bag rattet. I en periode på 14 dage i april standsede politiet Henrik Rosenskjold fire gange. Hver gang var han påvirket af alkohol, og klart over promillegrænsen på 0, 5. I det værste tilfælde blev hans promille målt til at ligge på 2,4. Han erkendte den ene af kørslerne, men de øvrige tre kunne han ikke huske. Udover fængselsdommen på et år fik han også sin bil beslaglagt. Efter rettens afgørelse fik han14-dages betænkningstid til at overveje, om han ville anke dommen til landsretten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...