Spritbilist gik i Aldi for at købe flere øl - kunder tog nøglerne fra ham
65-årig bilist anholdt for at køre bil i påvirket tilstand
Opdateret kl. 20:10
LØKKEN: Kunder i Aldi på Industrivej i Løkken tog sagen i egen hånd, da en 65-årig mand søndag satte bilen fra sig på butikkens parkeringsplads.
Den ældre bilist forekom nemlig de andre i butikken at være temmelig beruset.
Alligevel gik han ind i discountforretningen fra at købe flere øl, skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.
De bekymrede borgere så indkøbet og valgte at stille sig ud til mandens bil.
Da den 65-årige ville sætte sig ind på førersædet, tog de nøglerne fra ham og bad ham om at vente.
Herefter ringede de til politiet, som straks sendte en patrulje.
Den 65-årige mand blev anholdt.
Han er nu sigtet for at køre bil i påvirket tilstand. Og politiet kørte ham til politistationen, hvor der blev taget en blodprøve, som kan bekræfte, hvor høj promillen har været.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.