Færdselsforseelser

Spritbilist i solouheld

VEBBESTRUP:En 38-årig lokal mand endte i aftes lidt før klokken 19 i en lysmast på Hobrovej ved Vebbestrup. Ingen kom til skade ved uheldet. Men da Nordjyllands Politi bad føreren blæse i alkometret endte det på et meget højt tal. - Det vil ikke være fair at sige, hvor højt den kom op, men det var meget, meget højt, siger vagtleder hos Nordjyllands Politi, Frank Liltorp. Manden fik derefter taget en blodprøve, som skal vise præcist hvor høj promillen var, da uheldet skete.