Aalborg

Spritbilist kørte ind i lygtepæl

24-årig var også påvirket af stoffer, da han kørte galt med to passagerer i bilen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Jan H. Pedersen

AALBORG:En 24-årig mand fra Vodskov slap forholdsvis heldigt fra et uheld på Brønlundsvej i Aalborg natten til torsdag, hvor han bragede ind i en lygtepæl i svinget, hvor Brønlundsvej bliver til Mylius Erichsens Vej.

Det samme gjorde to yngre kvinder, han havde med som passagerer, de slap stort set skadefrit fra uheldet, hvor den 24-årige blev fastklemt og måtte skæres fri fra bilen. Efter uheldet blev han kørt til sygehuset for behandling og observation, og her var han stadig indlagt torsdag morgen, men ifølge vagtchef Per Jørgensen kom han ikke alvorligt til skade.

Den 24-årige er en god bekendt af politiet, og er i forbindelse med uheldet blevet sigtet for både spirituskørsel og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Han var i forvejen frakendt kørekortet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.