Thisted

Spritbilist kørte på fælgen

En 65-årig mand fra Thyholm nedlagde flere skilte og kørte videre på fladt dæk

En 65-årig bilist ødelagde både skilte og fordæk på sin bil inden han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.Arkivfoto

En 65-årig bilist ødelagde både skilte og fordæk på sin bil inden han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.Arkivfoto

THISTED:Mandag aften kørte en 65-årig sandsynligvis pænt beruset mand sin bil så meget i stykker, at en politipatrulje uden større problemer kunne anholde den 65-årige lige uden for Sennels.

Det begyndte med en ødelagt spærrebom i rundkørslen mellem Leopardvej og Uglevej, hvor den 65-årige fortsatte ind i en kantsten, så det ene forhjul punkterede.

Men det stoppede ikke thyholmeren, som fortsatte ad Sennelsvej, hvor det punkterede dæk til sidst gav op og overlod det til fælgen at holde bilen kørende.

Men turen sluttede ved Sennels klokken 20.45 og her kunne en politipatrulje så tage over, for et vidne havde et stykke tid fulgt den 65-åriges kørsel og var undervejs i kontakt med politiet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.