Spritbilist stoppet af vagter efter ishockeykamp

Lokalbraget mellem Frederikshavn og Aalborg endte med anholdelse for ung tilskuer

Arkivfoto: Michael Koch

Arkivfoto: Michael Koch

FREDERIKSHAVN:Vagter ved Nordjyske Bank Arena i Frederikshavn stoppede sent tirsdag aften en ung bilist, da han var på vej hjem efter ishockeykampen mellem Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks.

Ifølge Nordjyllands Politi havde vidner set, at den 28-årige mand havde "drukket tæt" under kampen, og vagter på stedet mente ikke, han burde køre bil. Derfor stoppede de ham.

Politiet blev tilkaldt, og bilisten forklarede betjentene, at han kun havde drukket tre øl og derfor mente, at han sagtens kunne køre.

Et pust i alkometeret viste dog, at han havde en promille på 0,8, altså over den tilladte grænse på 0,5.

Han blev derfor anholdt, sigtet for spritkørsel og taget med til blodprøve. Det skriver Nordjyllands Politi i døgnrapporten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.