Færdselsforseelser

Spritbilist torpederede et træ

Kombinationen af alkohol og glat føre sendte onsdag eftermiddag en spritbilist ind i et træ i Hobro.

Alkohol og isglatte veje er en dårlig kombination i trafikken. Det måtte en bilist sande, da han onsdag eftermiddag torpederede et træ på Snæbumvej i Hobro. Den 43-årige mand kom kørende af Snæbumvej nær søen, og i et sving mistede han herredømmet over bilen, som forsatte ind i et træ. Passageren i bilen kom lettere til skade, men intet alvorligt, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi. Den 43-årige mand blev taget med til politigården, hvor der blev udtaget en blodprøve.