Spritbilists bil endte på taget

Kørte galt med høj promille i Gistrup

Arkivfoto <i>Pressefotograf Claus Søndberg</i>

Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg

GISTRUP:Der var en ganske god forklaring på, at en mandlig bilist lørdag eftermiddag kort efter kl. 16 havde svært ved at styre sit køretøj, da han kom kørende i Gistrup.

Ved Pakhusvej mistede manden i forholdsvis høj fart kontrollen over bilen, som rullede rundt og endte på taget.

Ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Karsten Højerup Kristensen, var manden spirituspåvirket og blæste alkometret op over 1,5 promille.

Både bilisten og en passager blev kørt til skadestuen, men ingen af dem var kommet alvorligt til skade.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.