Spritfabrik forvandles til ny bydel

Nyt trendy madmarkedet skabes som en overdækket plads - og ehr vil de lokale råvarer være at finde

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kathrine Skovsgaard som er en af initiativtagerne bag projektet.

Madmarkeder bliver mere og mere populære i Danmark.

I København har de Torvehallerne og Papirøen.

august 2016 åbnede Aarhus Street Food, som er det seneste skud på et madmarkedet i Aarhus.

Nu kan aalborgenserne også glæde sig til snart at være med på madtrenden.

Lige nu er et nyt og spændende koncept nemlig ved at blive skudt i gang i Aalborg.

Et nyt og trendy food market skal tiltrække mange aalborgensere.

Navnet på det nye food market er BoxTown, og skal ses i tæt sammenhæng med Byens Torv, som er en integreret del af Cloud City.

Cloud City er et forsøg på at skabe en helt ny bydel i Aalborg, og det hele kommer til at ligger ved de gamle spritfabrikker.

I denne nye bydel søger man af forene oplevelser, kunst, kultur og fødevarer i håbet om, at det vil give en række synergier, som yderligere kan støtte udviklingen.

BoxTown bliver bygget op af store containere.

Containerne bliver dog midlertidige, da planen er, at det skal ende med at blive et overdækket torv med plads til familiehygge, forretningsmøder med mere.

Konceptet bag BoxTown er, at man her skal kunne opleve lokal mad fra lokale fødevareproducenter.

- Meningen er, at de lokale råvarer og fødevarer skal være mere tilgængelige for byens borgere og andre interesserede. Nordjylland har en masse spændende råvarer at byde på.

- De små lokale producenter er stolte af deres sunde og unikke produkter, og deres ekspertise og autencitet skal nu have en fælles platform i Byens Torv, siger Kathrine Skovsgaard, som er en del af BoxTown-projektet og Byens Torv.

Der vil være stort fokus på, hvor råvarerne kommer fra.

Derfor vil der blive lavet installationer, hvor man træder ind i et såkaldt 360 graders rum med virtual reality.

Optagelserne vil være fra gårdene, hvor råvarerne kommer fra, således at man som gæst kan føle sig midt i produktionen.

Så der vil være stort fokus på storytelling, fortæller Kathrine Skovsgaard.

Første tanke om BoxTown opstod omkring det daglige behov for adgang til bedre fødevarer - og gerne lokale.

- I dag er man ofte nødt til at køre langt for at sikre sig de lokale fødevarer, og det er umuligt i en travl hverdag, understreger Kathrine Skovsgaard

Projektet har været længe undervejs, og der er blevet lagt mange arbejdstimer i.

- Gennem halvandet år har vi lavet brugerundersøgelser, besøgt lokale fødevareproducenter og været i tæt dialog med kommunen angående mulige steder, fremhæver initiativtageren.

Kernegruppen bag projektet er tre mindre virksomheder, som sammen danner et kreativt netværk ved navn Nebula.

- Vi skal selv finansiere BoxTown, hvorfor vi har stor brug for håndsrækninger.

- Lige nu har vi gang i en crowfundingkampagne, og vi har fået mange henvendelser fra større virksomheder, som vil være samarbejdspartnere, leverandører og på anden vis være med, siger Kathrine Skovsgaard.

Det første spadestik til BoxTown, som er det første skridt på vej mod Byen Torv, vil blive taget til foråret 2017.

Hele Cloud City forventes færdigt i 2019.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.