Spritnye toner i Det Musiske Hus

Nu skal kulturbrandet styrkes yderligere

Det Musiske Hus er fusioneret med Arena Nord og Frederikshavn Event. Det ser Kasper Bonde, der er arrangementschef for musik og performance i den nye konstellation som en mulighed for at udvikle kultur-brandet yderligere. - Fusionen giver mulighed for at styrke det kulturelle brand. Vi kommer til at stå stærkere på flere områder nu, og det vil styrke kulturen, at der kommer flere penge i kassen, siger han. Kulturel merværdi I foråret foråret satser Det Musiske Hus på at skabe kulturel merværdi. Det betyder, at brugerne af de kuturelle tilbud ikke "bare" skal til koncert, men at de får en mere helstøbt oplevelse ud af en tur i Det Musiske Hus. - Vi har lavet en caféopstilling med 80 caféborde, hvor der er dækket op med voksdug. Det er blandt andet for at give folk en oplevelse med det samme, de kommer ind ude fra gaden, siger Kasper Bonde. Den nye satsning er også et slag for live-kulturen, der har det svært over for fjernsynet og biografen. Det handler om at få folk op af stolene, og det sker bedst ved at motivere dem til at komme og ved at skabe et behov. - Vi sigter meget til den generation, hvis børn er flyttet hjemmefra. De har lidt flere penge imellem hænderne nu, og de har også mere tid, nu børnene er flyttet, siger Kasper Bonde. Det Musiske Hus har blandt andet foldere liggende rundt omkring, hvor man kan finde fribilletter til forskellige af husets arrangementer, blandt andet til Keep on Rockin' på lørdag. Flere store navne Ifølge Kasper Bonde, skal foråret i Det Musiske Hus være en forsmag på efteråret. Forsmagen byder blandt andet på Volbeat, Big Fat Snake og De Eneste To, ligesom der bliver plads til meget andet i form af standup comedy, jazz, country og teater.