Sprød oprejst asparges forret: Med porrer, bacon og grønne tomater

Foto: Lars Pauli

Foto: Lars Pauli

Ingredienser: Ca. 20 stk asparges 1 stk porre i små fine stykker (3-4 cm), skåret på langs 4 stk søde, syltede grønne tomater (Køb evt. nogle færdige) lidt bacon Små salat blade Pesto lavet på basilikum (Køb evt. færdigt, hvis du ikke laver selv) 2 stk gulerod i strimler. Lidt ristede solsikkekerner Gå ud i naturen og pluk hybenrosen blade. Sådan gør du: Asparges grilles med lidt olie på en grill pande. Så skal bacon rulles omkring og herefter ca. 8 minutter i en ovn på 125 grader. Porre, salat og gulerod lægges i vand med lidt citronsaft og salt, til de krøller. Det hele anrettes med resten af opskriften på en sjov og erotisk måde. Grønne tomater: Hvis du har tid til at være sanselig, så lav dine tomater selv. 2 dl. eddike, 2 dl. vand, 200 gram sukker, lidt ingefær og kanel. Det hele koges op, og lad dine tomater koge med i 5 min, så skal de stå på køl i lagen natten over, og de vil være klar til næste dag. Det er jo ikke alt, der kan stå en hel nat....