Sprød Sauvignon Blanc

I New Zealand kan de noget særligt med de hvide vine. I distriktet Marlborough er betingelserne perfekte, og de gode producenter fremstiller sprød, indsmigrende vin.

Det er så elegant. Blandt favoritdruerne er Sauvignon Blanc - den der smager af hyldeblomst. De bedste efter min smag er afdæmpede i parfumen. De kan være så voldsomme, at man knap nok orker at drikke et glas nummer to. Så dominerende skal vinen ikke være, specielt ikke til mad. De hvide fisk, som ikke er så kraftige i smagen skal man ikke dunke i hovedet med voldsom vin. Taster Wine, der bl.a. sælger gennem Skjold Burne-forretningerne, har netop fået et nyt agentur, Babich. Normalt koster Sauvignon Blanc'en herfra 89,75 kr., men som introduktion vil den i juli være nedsat 20 kr. Den passer perfekt til skrubben. Vinen er valgt af NORDJYSKE Mediers vinekspert, Jørgen la Cour-Harbo.