Sprog på tværs af grænser

På Kastetvej ligger Sprogcenter Aalborg. Her møder Jiehua, Zhiru og Yi Mei mennesker fra hele verden, der som dem er kommet for at tale samme sprog.

EMNER 26. september 2005 06:00

AALBORG: De kommer fra Cuba, Thailand, Uganda, Polen, New Zealand, Georgien, Somalia, Ukraine, Rusland og Kina. De hedder Yi Mei, Dooroang, Tao, Yiehua, Ali, Ganna, Nadja, Adelaida, Fatih og Lasha. Og de går alle i samme klasse. Denne smeltedigel af kulturer finder man, hvis man træder ind fra Kastetvej, tager elevatoren ned i stueetagen, traver gennem gården, drejer rundt om hjørnet og går op ad trapperne I klasselokalet hænger en plakat med Pink Floyd. Rockgruppen, der sang budskabet om at bryde mure mellem mennesker ned. På væggen ligeledes et Europakort – og måske mere passende også et verdenskort. Sig tak Foran tavlen står Lise Poulsen. Hun er universitetsuddannet udi dansk og fransk. Med rolig stemmeføring i et tydeligt leje gelejder hun den opmærksomme forsamling gennem dagens pensum. - Sig blot tak, tak, for så bliver danskerne nemlig så glade, forsikrer hun overbevisende, overbærende og smilende. Jiehua Mao, Zhiru Cao og Yi Mei fanges i en rolig stund udenfor undervisningslokalet. Jiehua og Zhiru studerer begge på byens universitet. Yi Mei har netop været på barsel. Hun har en mand udstationeret som professor på samme læreranstalt, som hendes to medstuderende her på Sprogcenter Aalborg. De kinesiske kvinder har opholdt sig i Aalborg mellem to og fire et halvt år. Og der ligger endnu megen træning forude, førend tungen vil, som hjernen vil. - Det er meget svært at lære at tale dansk. Det går bedre med at skrive, fortæller kvinderne som med en stemme. - Vores sprog er opbygget på en helt anden måde. Kinesiske ord er oftest meget korte og består af én eller højest to stavelser, forklarer Zhiru om et sprog, der modsat mange andre er baseret på toneforskelle og udtalen i de enkelte ord. Alt i alt findes der godt og vel 45.000 kinesiske skrifttegn i en kinesisk ordbog. Men at kende 7.000-8.000 rækker nu til avislæsning. - Vores sprog er verdens mest udbredte, men nu bor og lever vi i Danmark, så derfor må vi også lære jeres sprog, mener Jiehua og Zhiru. Engelsk eller dansk De to unge kvinder bekendtgør dog, at det kan være lidt svært med motivationen, fordi næsten alle danskere taler så godt engelsk, at de føler, at de kan kommunikere med de fleste, de møder på deres vej. - Men det er selvfølgelig bedst, hvis vi kan tale på dansk med pædagogerne og lærerne henne på skolen, når vi henter vores børn, vedgår Yi Mei, der holder oprigtigt af livet i Aalborg. - For mig er det sådan en slags paradis. Min mand har et godt arbejde. Mine børn trives. Her leves livet stille og naturen er grøn. Hvad mere kan en mor og hustru forlange spørger hun selv – og svarer måske også. For et arbejde i en bank eller noget i samme branche, som hun gjorde det i hjemme i Kina, ville hun nu alligevel gerne have til nogle af de lange timer. For selvfølgelig kan timerne i Aalborg indimellem blive lange for en hjemmegående kinesisk kvinde, der ikke tager videre aktivt del i byens kulturelle overflødighedshorn. Sprog og integration Nede for enden af gangen på sprogcentrets første sal sidder førstemanden og lederen, Henrik Olsen. - Vi har 400 dagkursister og 200 aftenkursister, der alle har deres gang her på stedet. Men mulighederne for at lære det danske sprog forringes i øjeblikket gradvist. Så hvis ikke politikerne her i Aalborg og på landsplan snart beslutter sig for noget andet, end det allerede besluttede om at udfase store dele af undervisningen, så er det et stort tilbageskridt. Jeg håber virkelig, at de folkevalgte besinder sig, når de erkender, at vi fortsat står med mange mennesker i dette land og i denne by, der ikke taler vores sprog. I den sidste ende er dette jo altafgørende for en ordentlig integration. Og dette gælder også for kineserne, selvom de jo oftest er kommet her for at uddanne sig, forklarer lederen af byens sprogcenter. Masser af aktivitet - Kineserne er fantastiske mennesker. De er i fuld aktivitet alle mulige steder. De studere, de arbejder og de har netværk. Den danskundervisning, vi præsenterer dem for, går de en halv time senere ud og praktisere i virkelighedens verden, fortæller Henrik Olsen og fortsætter: - Kineserne er driftige folk, der er kommet her for at få en uddannelse eller et arbejde. Der er ikke tid til spildtid. De er utroligt effektive. De vil lære sproget hurtigst muligt, så de kan tage uddannelsen hurtigst muligt. For kineserne er det en investering i fremtiden at komme her. Ofte har de to-tre job ved siden af studierne for at klare dagen og vejen. Men de overkommer både det og sprogundervisningen sideløbende. Deres vilje er stor, forsikrer leder Olsen og siger, at man som dansker kan blive helt svimmel ved tanken om 16-18 timers arbejdsdage. - Kineserne er på den måde meget, meget specielle i forhold til vore øvrige kursister, fastslår lederen på Sprogcenter Aalborg, der ikke har en finger at sætte på folket fra Asien. - De har næsten alle en uddannelse med hjemmefra. De har lært at tilegne sig viden. Men har man aldrig lært at lære, så kan man heller aldrig lære dansk. Og det gør sig altså desværre gældende for mange af vore kursister fra andre lande og verdensdele, lyder Henrik Olsens slutreplik efter dagens indblik i Aalborgs globaliserede sproglige univers ude på Kastetvej.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...